DE HJEMVENDTE

– en sangcyklus om at rejse ud og komme hjem med idealisme som brændstof.

To fiktive kvinder – ånden af en dansk spaniensfrivillig og en nutidig dansk/kurdisk læge – taler sammen om drømme, mistænkeliggørelse og tabte krige.

Gennem sang, elektronisk lyd og digitale billeder oplever vi en række poetiske brudstykker fra en dialog på tværs af tid og rum.

Teksten er af Peter Laugesen, musikken af Jakob Draminsky Højmark og den digitale billedflade, der danner bagvæg til opførelsen, er skabt af Nanna Gro Henningsen.

De to solister er Christine Schøtt, sopran og Louise Norbye, alt.

DE HJEMVENDTE afsøger konflikterne i 1930’ernes Spanien og 2010’ernes Syrien og er baseret på mere eller mindre virkelige modeller.

Fortællingen er dog ikke lukket om historiske personer og publikum kan frit knytte egne forestillinger til den kunstneriske oplevelse.

DE HJEMVENDTE varer en time og blev opført første gang i KoncertKirken på Nørrebro i København 18, 19 og 20 september 2019.

Opstilling

Form og struktur

DHV om struktur og form

 

Partitur med sangstemmerne (click for scroll)

De hjemvendte - en sangcyklus - partitur - sangstemmer

 

Der arbejdes pt på at genopføre DE HJEMVENDTE rundt omkring i Danmark.

Hvis I kunne være interesseret i at lægge hus til DE HJEMVENDTE, kan projektet kontaktes på: dehjemvendte [@] multisounds.dk

 

DE HJEMVENDTE er produceret af MultiSounds med støtte fra Statens Kunstfond, Københavns Kulturfond og DJBFA .