Cell Sounds

Cell Sounds – tre meditative satser med et stænk af jazz

Jakob Draminsky Højmark: el-guitar, live modulation og mikrotonale klavermutationer

Cell Sounds er Draminsky Højmarks nye suite i tre satser for live spillet guitar og langsomme, forprogrammerede klavermutationer stemt efter den amerikanske komponist Harry Partchs 18-tone skala.

Mens suitens klaverlag indeholder fragmenter fra Draminskys tidligere værker, er de nykomponerede guitarklange og motiver skabt ud fra data relateret til hans nylige stamcelle transplantation.

I Cell Sounds symboliserer de to musikalske lag dén dobbelte DNA virkelighed, han via sin donor i dag lægger krop til samtidig med, at de repræsenterer mødet mellem musikalske ideer fra før og efter hans transplantation.

Cell Sounds er led i Draminskys værkserie Slow Sounds For A Busy World.

Cell Sounds er støttet af Koda Kultur

Første præsentation: Metronomen, Frederiksberg, 23-02-2026 kl 19:30
Fri entré